Midtjysk VeteranKnallert Klub

Everton Knallert

scannercloud-host-dk_20160929_152453                     scannercloud-host-dk_20160929_151154

EVERTON 1958 – 1978

R.P. Egedesø, Rugaardsvej 15A, Odense er grundlagt i 1935 af Rasmus Peder Egedesø. Fra start var det et handels- og produktionsfirma indenfor alkohol og produktion af reservedele og komponenter til cykler. Om ikke andet en interessant sammensætning af handelsområder. Fra starten af 1940’erne påbegyndtes produktion af cykler. I starten blev stellene købt hos Børge Kildemoes senere producerede Egedesø selv stel. I starten af 1950’erne introduceredes produktnavnet Everton. Man fandt navnet velklingende og foretrak et ikke tysk-klingende navn.

I en kort periode i midt halvtredserne lanceres et mærke ved navn Panther, dog uden den store succes -og produktionen indstilles allerede i 1956. Herefter startede man med produktion af Itom knallerten, som blev en pæn succes også med salg af Itom til andre grossister med andet andet navn eksempelvis Harley.

Everton knallerten blev en stor dansk succes. Især i tiårs perioden op til den berømte ændring af knallertloven i 1978. Loven forbød knallerter med mere end 2 gear og en vægt på mere end 60 kg. Det havde en kolossal, desværre katastrofal, virkning på den rent danske knallert produktion. De dansk udviklede og fremstillede knallerter blev i særdeleshed holdt under et vågent tilsyn af myndighederne. Ikke helt den samme opmærksomhed tilfaldt de importerede køretøjer viste det sig. For de ‘fartglade’ købere fik de ‘langsomme’ danske modeller en stigende og noget unfair konkurrence.

Der blev fremstillet forskellige udgaver af Everton knallerter, og alle med italienske Minarelli motorer. Det var nødvendigt med en neddrosling af motorerne til 1 HK fra de 5 HK de ellers præsterede. Den lovbefalede tophastighed for knallerter var 30 km/t. Everton tog konkurrencen op med populære mærker som Kreidler, Puch, Yamaha, Honda og Suzuki og knallerterne blev udstyret med oplagt udstødning, twinsæde, kraftig affjedring. Evertons logo var en stenhøj med underteksten ”Kæmpehøj Kvalitet”.

I 1995 blev Everton navnet solgt til Smith og Co. der en kort overgang havde to rigtig kendte danske mærker på hånden, idet de jo i forvejen kendes fra S.C.O. mærket. I 1997 overtog Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S i Nr. Lyndelse navnet Everton.

Denne artikel er uddrag af bogen Knallerteventyret skrevet af Peter Fredsted og udgivet på forlaget Veterania

www.veterania.dk.

 

 

 

Medlemskab

Webshop